Min første Opal sok

Sokken er færdig og det har virkelig været morsomt at strikke sokken og se mønsteret udvikle sig. Nu mangler blot en makker. Det føles nu ret skørt at strikke uldsokker i sommerheden. Men pyt - når efterårskulden kommer snigende er det jo smadderdejligt at kunne finde et par nystrikkede sokker frem fra skuffen.

Og det er bestemt ikke sidste gang jeg strikker Opal sokker. Og Fiona skal da også have et par af resterne.

Dagen i dag er en meget speciel dag. Nicola er rejst på efterskole. Det er virkelig tomt og stille i huset - ingen musik der dunker vilde rytmer, ingen sur og hvæsende teenager, ingen glade hvin og ingen lyde fra den ellers altid forstyrrende mobiltelefon.........men det vænner vi os sikkert lynhurtigt til og vi har jo også Fiona-jeg-vil-selv-og-jeg-kan-selv på 3 år til at lave larm og ballade i huset.

Vi håber virkelig Nicola får et super år på sin efterskole. Når hun engang næste år i juni vender næsen hjemad til Vejle-kanten igen er jeg sikker på at vi ser tilbage på et år, hvor Nicola har fået en masse positive og kanon gode oplevelser med i sin rygsæk.